Saturday, June 30, 2012

Ikke mere folkeskole, bare sommerferie

Så er det ovre. I onsdags fik jeg mit afgangsbevis. Da jeg gik hjem fra skolen tænkte jeg, at det var så det. Det er en meget mærkelig følelse. De mennesker jeg har været sammen med i 10 år, de bliver spredt for alle vinde. Nogen skal på efterskole, nogen i 10. og andre på gymnasiet. Jeg tager som den eneste til USA. Og jeg glæder mig! Det er en mærkelig tanke, at vi nu skal væk fra de trygge omgivelser vi har været i de sidste 10 år, og nu ud og prøve noget helt nyt. Jeg er glad for, at jeg ikke går i folkeskolen mere. Det er træls når alt er det samme hele tiden, men alligevel har det givet en tryghed. Konklusionen må være, at det bliver fedt at komme videre. 

På onsdag tager jeg til Norge med mine familie. Vi skal (som hvert år) op til min norske del af familien og bo hos dem. Min bedstemor, onkel og tante har en gård med masser af plads. Hver sommer lukker de dørene op og tilbringer en måneds tid med os. Det plejer være dejligt. Frisk luft, ingen stress. Gå ture på fjeldene, svømme i fjorden og være sammen med en skøn familie. Det bliver dejligt!

No comments:

Post a Comment